DET DANSKE SKOLE- og UDDANNELSESSYSTEM HAR INGEN FREMTID, HVIS ERHVERVSMULIGHEDERNE SKAL SIKRES

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har en række sigende nye

analyser på grundlag af tal leveret af Danmarks Statstik.

Hver sjette eller knap 17 pct. af eleverne i 9. klasse bestod ikke afgangsprøven med karakteren mindst 2 i matematik og dansk i 2013, på Sjælland var andelen 20 pct., og halvdelen af eleverne i 9. klasse indstillede sig ikke til denne afgangsprøve.

9. klasse skal afsluttes med mindst 2 i matematik og dansk for at eleverne kan optages på en erhvervsuddannelse. D.v.s. at 67 pct. (= 17+50) af en elevårgang i 9. klasse ikke får en erhvervsuddannelse eller adgang til gymnasiet. N

Nu forstår vi måske bedre, hvorfor Danmark har haft den største stigning i ungdomsarbejdsløsheden i EU.

Nu kommer nogle af forklaringerne, som der skal ses kritisk på:

Mere end hver sjette under 30 år har ikke en uddannelse udover folkeskolen, og det er især blandt drengene, og ydermere blandt indvandrere og efterkommere, at rigtig mange unge mænd står uden en uddannelse – hver tredje unge indvandrerdreng er hverken i gang med en uddannelse eller har fået en uddannelse ud over folkeskolen, og det er dobbelt så mange som blandt etnisk danske unge mænd.

Desværre forholder det sig meget værre end her beskrevet. Da andelen af naturaliserede blandt indvandrernes børn og børnebørn er ganske betragtelig, kan andelen blandt indvandrerne, deres børn og børnebørn anslås til henved det dobbelte, når etniciteten spiller ind, nemlig 50-60 pct. i stedet for den anførte tredjedel eller 33,3 pct.

‘Børnene af naturaliserede immigranter ville ikke høre til en undergruppe af immigranter’, hævdede administratorerne bag marts 1991 betænkning nr. 1214, ‘Bedre statistik om flygtninge og indvandrere’, hvorfor der bl.a. indførtes nye tællekategorier i 1991, hvorefter de naturaliseredes børn rubriceredes som danske, jf. Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply, af Hans Oluf Hansen & Karsten Längerich . Published in Proceedings of Symposium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Statistics Denmark, January 22-24, 2001: http://www.mendeley.com/research/modeling-external-migration-reproduction-citizenship-and-ethnic-differentials-in-labor-supply/ (linket er dræbt, men kan læses i relevant uddrag her: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret%20forskning%20i%20DK.pdf, side 8)

(17*3 = 51 eller 17*3,5 = 59,5; der synes at være en magisk faktor 3-3,5, der i disse år skal ganges op med fra etniske danske til indvandrerne, når det drejer sig om arbejdsmarkeds-, uddannelses- og sociale forhold)

140.000 unge i Danmark står uden uddannelse.

EU er i øvrigt præget af øget langtidsledighed blandt de unge: 11,5 mio. langtidsledige i EU i 2015. Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden 1990’erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig og IMK fra Tyskland, forventer, at arbejdsløsheden kun ventes at falde svagt frem mod 2015. Som konsekvens falder langtidsledigheden også kun svagt. I EU forventes det således, at omkring 11½ mio. arbejdsløse er langtidsledige i 2015.

————————————————–

Samtidig meldes fra en mangeårig professor ved Aarhus Universitet Flemming Besenbacher, at 5 ud af de 8 universiteter i Danmark burde lukkes, så man sikrede sig i et lille land som Danmark med blot 5,6 mill. indbyggere, at de da tilbageværende 3 universiteter udbød det ypperste. Og samtidig kan jeg tilføje ønsket om, netop de bedst egnede fik lov at gå den vej med den bedste bagage fra alle foregående uddannelsesled.

I stedet har de 8 universiteter siden 2009 foreslået 189 nye uddannelser.

Så længe følgende er gældende: 11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik, synes sidstnævnte problemer presserende at få løst straks, og dette skal ske i forbindelse med en total omkaltring af hele skole- og uddannelsesystemet. JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe, 18. august 2006: Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : ”..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”

…og så længe der fortsat udbydes omkring 200 forskellige studentereksaminer, og det er muligt at blive bl.a. civilingeniør i arkitektur og design er der ikke brug for flere fantasifulde tiltag.

Der skal ryddes op!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s