HVORFOR FORTAELLER MEDIERNE IKKE HVOR MEGET EN IKKE-VESTLIG KOSTER DEN DANSKE SKATTEYDER?

En enkelt dansk avis gjorde det 1. december 2005. Børsen skrev bl.a. på:

http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/81323/indvandrerstop_vil_loese_
samfundsproblem.html#ixzz2U0mzjjK5

 “Velfærdskommissionen påpeger, at indvandring ikke vil løse problemet, snarere tværtimod. Mens en nyfødt dansker i gennemsnit vil koste fremtidens samfund 750.000 kr. fra vugge til grav, vil omkostningen pr. en indvandrer på grund af generelt lavere erhvervsdeltagelse være 2,5 mio. kr., vurderer Velfærdskommissionen. Det er således knap tre fjerdedele af det samlede langsigtede finansieringsproblem, der tilskrives den fremtidige indvandring fra mindre udviklede lande,…” skriver Velfærdskommissionen. I Danmark har vi en skattefinansieret velfærdsmodel. Det betyder at velfærden næsten fuldt ud er skattefinansieret, og med underskud i en generation sendes regningen derfor til den næste.

Vi kan tilføje at på side 26 i Velfærdskommissionen rapport fra maj 2005 anføres, at ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit indbetaler 2,6 mill. mindre i skatter og afgifter, end de modtager i form af sociale udbetalinger/overførsler og ligeledes tillagt den skattefinansierede personservice. I Danmark er den såkaldte velfærd næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser, d. v. s. ydelserne er en privat rettighed, men finansieringen er kollektiv. I andre europæiske nationer er forsikringsprincippet derimod langt mere dominerende d. v. s. også individuel finansiering via forsikringsordninger.

Globalisering er et nyt smart ord for den internationale konkurrence. Selv hvor forsikringsprincippet er bærende for udviklingen, er der svære overvejelser om, hvad der kan gøres for at sikre skansen på hjemmefronten, fordi konkurrencen simpelthen river vore opbygge såkaldte sociale systemer i stumper og stykker. Den danske model er sjovt konstrueret til at give underskud (måske Keynesiansk inspireret i fejlfortolkning). Den gav forudseeligt underskud fra starten.

Danskerne giver alene 750.000 kr. i underskud over livforløbet pr. gennemsnits-dansker, og derved kastes den resterende regning over på den næste generation af danskere. Men ikke-vestlige giver et underskud (forskellen mellem skat og modtagede ydelser) gennemsnitligt på 2,6 mill. kr. over livsforløbet. Dette betyder at ikke-vestlige immigranter og deres børn i gennemsnit belaster systemet med gennemsnitlig 3,47 (= 2,6/0,75) gange mere end en gennemsnits-dansker. De vestlige immigranter giver et mindre overskud i forhold til velfærdssystemet, så dem ser vi bort fra, hvorved vi nedtoner resultatet en smule.

Dette er udgangspunktet:

Det officielle Danmark når resultatet, der blev refereret her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/499207:Danmark–Brede-reformer-skal-saenke-udgift-til-indvandrere:

“Minister (Karen Hækkerup) vil ikke igangsætte nye beregninger af, hvad indvandring koster samfundet. Tal fra 2010 er brugbare. I 2010 udgjorde indvandring fra ikke-vestlige lande en underskudsforretning for det danske samfund på 15,7 milliarder kroner…” Danmark Nationalbank fastslog i 2008: Indvandringen er kolossalt omkostningskrævende.

Når vi lige sammenligner lidt med Norge, der har lidt flere immigranter end Danmark, men til gengæld en større andel af dem i arbejde, så ser det sådan ud: En ikke-vestlig hævdes i officielle beregninger at koste i gennemsnit 4,1 mill. kr. over livsforløbet i 2009: http://www.aftenposten.no/meninger/–Hvorfor-forteller-ikke-mediene-hva-en-ikke-vestlig-innvandrer-koster-7204353.html#.UZyUQUnU-00 .

Vi kan dog ikke fastslår hvilke poster der opregnes officielt af velfærdens samlede udgifter, for det beretter artiklen ikke. Den norske arbejdsgiverforening 10. maj 2011: Kilde: http://www.nho.no:80/article23322.html : Næringslivets Hovedorganisasjon i Norge har udsendt en pressemeddelelse, som er en bombe under oplysningerne om, hvad de danske udlændingeomkostninger officielt skulle være. Disse er et par gange i danske rapporter blevet anslået til under 16 milliarder årligt. Nordmændene har nu for Norges vedkommende regnet sig frem til ca. 60 milliarder n.kr. Nu har vi 15,7 mia. kr. i Danmark, og ca. 60 mia. kr. i Norge.

 1.1.2013 boede officielt 710.465 indvandrere og norskfødte med indvandrerforældre i Norge. Der var en officiel vækst på 55.300 personer i løbet af 2012.

1.1.2013 boede i Danmark officielt 600.674 med udenlandsk baggrund, d.v.s. indvandrere og efterkommere (hvad disse kategorier så omfatter og ikke omfatter). Der var en officiel vækst på 20.213 i løbet af 2012.

Og ledigheden er/var tilmed meget mindre i Norge i sammenligning med i Danmark. Et umiddelbart kik på antal og beløb håber jeg fører til stor forundring.

Jeg har opgjort regningen med det simpleste af alle regnestykker…, men opgørelsen forudsætter forholdsregning, der er blevet en ukendt disciplin ‘med 9. z Holme’ eller tidligere. Såfremt nettoudgifterne ved de ikke-vestlige er ligefremt proportionale med deres antal – det kunne vi læse de var, da der ansøgtes om bevillinger på skiftende finanslove og aktstykker gennem årene til overførsels-ydelser og til personaleansættelsernes lønudgifter ved deres arrivering – så er nettoudgifterne i Danmark pr. år 30-35% af samtlige velfærdsudgifter på 752 mia. kr. i 2010 – når det hele fordeles under proportionalitetsforudsætningen ved forholdsregning.

Der er ikke mere plads til debat.

Tyskland: Andelen af indvandrere blandt alle modtagere af Hartz IV (skattefinansierede offentlige ydelser blandt 16-64 årige) meldes at være 28 procent, medens procentandelen af totalbefolkningen, der modtager Hartz IV ligger på 8 procent, hvorimod modtagerandelen blandt indvandrere skulle udgøre 19 procent. Das Bundesarbeitsministerium har offentliggjort en gennemgang, hvoraf fremgår at mere end hver fjerde modtager af ALG II eller Hartz IV har indvandrerbaggrund. Institut Arbeit und Qualifikation (IAQ) der Uni Duisburg-Essen in koordinierten Untersuchung oplyser i følge kilden : http://www.sozialleistungen.info/news/20.11.2009-hartz-iv-anteil-der-zuwanderer-ueberdurchschnittlich-hoch/ netop 28 procent. Udbetalinger i velfærdsydelser i alt i Sozial-leistungen (Jahr 2011) ingesamt: 469,2 Mia. EUR Dette fører til at berigelsen hidrørende fra immigranter og deres børn betales med: 28%*469,2 Mia. EUR = 131,4 Mia. EUR pr. år Ergo : Danmark 30-35%, Tyskland 28% af velfærdsbudgettet. Tyskland, overtyngde for ikke-vestlige: 3-3,2, Danmark, overtyngde for ikke-vestlige 3-3,47.

 Overblik:

Bagvedliggende totale udfordring: http://danmark.wordpress.com/2013/05/14/udfordringen-er-meget-storre-landboreformerne-tilrettelagt-i-1700arene-og-gennfort-endeligt-i-1800arene-og-udvikligen-misrogtet-i-mere-end-30-ar-for-laenge/

 Og den morsomme til sidst – fra de mandathungrendes rækker:

Et kendt dansk støtteparti mente indvandrerudgifterne udgjorde 30 mia. kr. i 2001. Dette resultat hævdede partiet dengang, at det var kommet til sammen med Danmarks Statistik. 15. maj 2012: http://www.df-randers.dk/baggrund/Indvandringens%20omkostninger.pdf hævdede samme parti (stadig uden nogen dokumentation), at indvandrerudgifterne havde passeret 100 mia. kr. Én ting er partistøtten til mere end angiveligt en tredobling af indvandrerudgifterne på 10 år (fra 30 til 100 fra 2001 til 2011), en anden den manglende evne til at fatte forholdsregning. Den ville have været guf for kvikke, talmindede 12-13 årige i 1950′erne og begyndelsen af 1960′erne. Håber jeg har belyst emnet.

J. E. Vig, cand. oecon., 22. maj 2013

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s