I Danmark vil det aldrig ske
– hvordan det officielle billede af landets skæbnesvangre tilstand tegnes – Amsterdam har fremmedflertal nu, Holland 2025, Bruxelles 30 pct. , og dermed 15-20 år mere for Belgien, Sverige i 2050, England 2050, Tyskland 2050 – det er 38 år for de tre sidste.
Det er nærliggende at gå ud fra, at Danmarks Statistik har kendskab til oprindelserne, hvorfra indvandrerne i Danmark stammer, selvom offentligheden ikke må få kendskab til de tilrejsendes og deres børns oprindelse i sin helhed. Det betragtelige antal tildelte danske statsborgerskaber (se tabel 2) og børnene født af disse naturaliserede, der net-op selv føder i disse år, har vi ingen grund til at betegne danske, når deres arv netop er udenland-sk. Men lad det være: Vi anser det for særligt grotesk, at netop et brev fra tinget (en administrativ handling) har som konsekvens, at enhver analyse eller opreg-ning om befolkningen skal køres af sporet, såfremt følgende spiller ind: oprindelse, også dansk oprindelse, arvelige egenskaber som f.eks. arvelige sygdomme og forebyg-gelse af samme, herunder epidemier, og IQ, som internationalt er entydigt påvist er at være bestemmende for arbejdsmarkedstilknytningen og produktiviteten. Det er en skærpende omstændighed, men ikke den eneste, der gør det afgørende at foretage en korrektion som i det mindste udbedrer den værste divergens fra virkeligheden: En betragtelig og stadigt voksende andel af børnene født af naturaliserede udlændinge i Danmark betegnes danskere.
‘At være fra’, ’at stamme fra’ er blevet ikke en-entydige udtryk. Det skyldes primært de tællekategorier, der officielt er blevet anvendt til opgørelserne siden 1992. De fleste har givet bemærket, at medierne konsekvent betegner alle, der er født i Danmark, for ‘dan-ske’. “De nye danskere” skal i medierne blot over grænsen som immigranter, nå, nej, grænsen er så godt som væk. Hvis de er nået ind i de sammensluttede europæiske lan-de skal de op til ’det rige nord’, og uanset om deres ansøgning om ophold afvises, så bliver der flere ‘nydanskere’ med uddannelsesplads og bolig, forstås.
I den officielle danske definition er gældende, at man skal være dansk statsborger og have mindst én forældre, der er dansk statsborger, og som er født i Danmark. Der er både et fødested og mindst én forældre, og dennes nationalitiet og fødested samt den pågældendes egen nationalitet.
Sådan er det, men det ændres gradvist, fordi fødestedskriteriet tilstræbes at skulle være enegældende, og derfor forventes forældretilknytningen ignoreret; den skal fjernes fra den anvendte registrering i den del af informationerne, som offentligheden skal have indsigt i. Jeg kan ikke tolke det anderledes (se nedenfor). Vi har alle hørt om en dansk terrorist i Marokko. Det er mest til at le lidt af. Ja, ikke terroren, naturligvis.
I disse DNA, nanoteknologiske tider vil en ændring til det rene fødestedskriterium skabe et gennemgribende roderi og ødelægge grundlaget for forskningen, så intet fornuftigt kan analyseres, hvis det relaterer sig til befolkningen. Udfordringerne i det teknologiske kommer desværre det politiske korrekte establishment på tværs. Marxister foretrækker ligeledes at forklare snart sagt alt ud fra omgivelserne og egen moral.
Bekæmpelse af arvelige sygdomme, viden om virus (herunder epidemier) og forskning i antibiotika mod disse ligger lige for o.m.a., men det kan ikke analyseres retvisende. Alt vedrørende arvelighed (biogenetik) udviskes, når oprindelsen, og hvad knytter sig dertil, ikke kan ses af de registrerede data. Egnethed til arbejdsmarkedet (f.eks. via IQ) kunne inddrages under socioøkonomiske faktorer; men det ryger også ud med de udviskede kendetegn knyttende sig til oprindelse.
Derudover kan vi tage fødslernes fordeling på oprindelse i landet: Nogle børn født i Danmark får ganske rigtigt forældrenes statsborgerskab, men langt hovedparten beteg-nes og tælles i kategorien danske, blot fordi de er født her. Og dem bliver der flere og flere af, både m.h.t. antal og procentandel af alle fødte. Alle børn og børnebørn af natu-raliserede og alle naturaliserede. Hertil kommer ikke-naturaliserede fra 2. generation efter de oprindelige indvandrere, der også betegnes danske, hvoraf mange, men ikke alle netop er naturaliserede. Og netop disse generationer/kategorier er de fødende de senere år.
Ingen fordeling af en fødselsårgang på oprindelserne findes i Danmarks Statistiks oversigter til offentligheden.
Kvindernes tilbøjelighed til at føde børn i de fødende aldre er kultur- og traditions-bestemt, bestemt af prævention, af love og religion, af kvindens alder ved første fødsel, kvindernes deltagelse i uddannelse og arbejdsmarkedstilknytningen. Som det er nu kan du få oplyst antallet, der har skiftet statsborgerskab (siden 1979) fra anden nationalitet til dansk statsborgerskab, men absolut intet om børn og børnebørn anknyttet ved fødsel til disse naturaliserede. Og end ikke antal fødte af udenlandske statsborgere oplyses. Det sidste ville netop gøre den analyseinteresserede opmærksom på manglerne i opgørelserne. Kun det samlede antal fødte i landet oplyses. Med overraskende pludseligt fald i den totale fertilitet eller fødselshyppighed kan der ikke findes forkla-ringer.
Ja, alle mulige andre fordelinger af en fødselsårgang på landsdele, på byer og endog på ugens dage opgøres, men hovedparten af dette er ligegyldigt. Nu er det ikke sådan at fødselstilbøjelighed hos den enkelte kvinde pr. automatik ændres ved et naturalisa-tionsbrev fra tingets indfødsretsudvalg. Heller ikke den enkeltes kriminalitetstilbøje-lighed udviskes endegyldigt som følge af et sådant brev og hverken brevet eller andre bestræbelser kan ændre på f.eks. IQ, og dermed på uddannelses og/eller arbejdsmar-kedsegnethed. Paradoksalt har vi ellers hørt meget om den sidste skulle have vore lederes interesse de senere år. Når forudsætningerne for egnetheden imidlertid igno-reres, må vi betragte interessen som én af de tomme klichéer, der er tænkt blot at skulle narre offentligheden.
Alt i alt kan vi ikke længere relatere de udenlandske oprindelser til kriminalitet, arbejdsmarkedstilknytningen, fødslerne (som nævnt), de sociale- og andre offentlige udgifter samt til andre karakteristika, der måtte eller kunne forventes at være relateret til oprindelsen. Alle bekrivelser heraf uden den fornødne korrektion er fuldstændig misvisende. Forskningsverdenen og erhvervslivet kunne måske interessere sig for at afdække om oprindelsen spiller ind ved dette og hint i en ordentligt udført analyse, f.eks. variansanalyse, korrelationsanalyse, hypotese-test, Chi-Square-test. Men det lader sig ikke gøre uden en korrektion af den officielle befolkningsopgørelse, der præsenteres for offentligheden.
CPR-udtræk kan vælges, men sandsynligvis er dette sidste end ikke holdbart, og i alt fald aldeles utidssvarende og unødigt besværligt. Der er adskillige problemer, nogle måske fortsat hidrørende fra 1970′erne, hvor forældretilknytningen bortfaldt for flere tusinde individer, men efter hvad vi oplyses forsøgtes genoprettet med eller uden pålæg herom. Og endelig en yderligere opblødning af familietilknytningen ved en ændring af indfødsretsloven af 4. maj 2004 via en ny lovbekendtgørelse om indfødsretten af 7. maj 2004.
Nogle hævder at Danmarks Statistik har oplysningerne. Er det tro eller viden? Jeg ved det ikke. M.h.t. til de mistede records fra 1970′erne om familietilknytningen har jeg ikke set påvist, at det er lykkedes at rekonstrue-re det utidsvarende 1. generationsystem med persondata. Og det har Hans Oluf Hansen, der pensioneredes som professor emeritus i statistik/demografi i 2010, heller ikke. Når vi samtidig ser at nye initiativer gående i samme retning atter dukke op dagen før Grundlovsdag 2004, lige inden de skal på sommerferie, de kære folketingsmedarbejdere, og vi absolut intet skal høre i medierne hverken før, under eller efter vedtagelsen, så det er naturligt at rejse nogle spørgsmål.
Lader man officielt alle eller de fleste fødte med anden oprindelse i Danmark betegne som danske og ligeså nogle af de naturaliserede og også deres børn, er det rent meningsløst roderi man står overfor ved enhver analytisk knytning pr. gennemsnits-betragtning af en delpopulation til socioøkonomiske forhold (arbejdsmarkedsegnethed (f.eks. IQ), ledighed, sociale ydelser m.h.t. antal og udgifter, kriminalitet, sundheds-udgifter, undervisning og uddannelse m.v.) eller demografiske forhold (fødslernes og aldrenes fordeling for at nævne et par eksempler). Dette fører til det nærmest latterlige resultat, at pressen kan berette om større fertilitet blandt danskerne end blandt de udenlandske oprindelser, som det også netop er sket i de senere år. Ja, det bliver såmænd bekræftet af enkelte DS’s medarbejdere i chefstillinger. Således læser du hos Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/upload/tema2008.pdf ”Fødsler og dødelighed i Danmark – set i et internationalt perspektiv. Af Otto Andersen og Marianne Mackie (red.)
I 2007 blev vi knap 31.500 flere danskere, så den danske befolkning nåede en størrelse på 5.475.791 personer 1. januar 2008. Væksten er sket ved, at der blev født 8.500 flere personer, end der døde, og der indvandrede 23.000 personer flere, end der udvandrede…”
Vi kan først rette, at folketallet – ikke antallet af danskere – steg ikke med 31.500, men med 28.707 i 2007, selvom indvandringen udgjorde 24.042, ikke 23.000. Danskerne havde et fødselsunderskud. De udenlandske oprindelser derimod præsterede derfor et fødselsoverskud, der primært kunne”udfylde hullerne” efter danskerne plus derudover 4.665 flere børn til at præstere folketallets vækst, 28.707. Kilde til befolkningsstatistikken for dokumentation: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280.
Bemærk, den grænseoverskridende brug af kendetegnene ’antal danskere’ og ’folke-tallet’. Men desværre, alene folketallet pr. 1. januar 2008 er korrekt aflæst af forfatterne fra institutionens egne tabeller ved seneste link ovenfor under ’befolkning og valg’ (og bemærk i tilknytning hertil definitionen på dansk i de tre sidste afsnit under baggrund side 2 på linket: http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf)
Vi har et logisk problem med at fatte, hvorledes folketallet i landet kan vokse med mere end nettoantallet, der indvandrer, når den samlede fertilitet i landet fortsat er langt under to børn pr. kvinde, samtidig med at lavfertiliteten blandt danskerne nu igennem to generationer ikke betinger noget relativt højt antal fødende danske kvinder. Var det sidste ikke en kendsgerning, kunne have fejlen have bygget på en meget nærliggende forveks-ling af fertiliteten med fødselsraten (set utallige gange før). På samme grundlag kan der ikke fæstes nogen lid til det officielle befolkningsprognosearbejde i samme sags sammenhæng, heller ingen lid til nogen meldinger om delpopulationers anknytning til socioøkonomiske og demografiske forhold. Vi har tilmed fået oplyst i pressen – ved en fejl naturligvis – at der sandelig bliver udarbejdet (2004) én officiel tilgængelig prognose, men der er andre prognoser til det daværende Integrationsministeriums og Indenrigsministeriets orientering.
Jyllands-Posten skrev således 30. maj 2004, men også den 22. maj i en lidt anden version (bl.a. uden omtale af den anden prognose, der bliver tilsendt inte-grationsministeriet): http://jp.dk/indland/article359867.ece
’Danskere frygter muslimsk dominans’. Den lidt anden version, den egentlige om den hemmeligholdte prognose: http://jp.dk/morgenavisen/indblik/article361742.ece?ncc=1 (skal man betale for at læse nu). Et enkelte citat fra den sidste :
”Men der findes en anden prognose – om end fagfolkene bag den ikke ynder at få den frem i offentligheden. Prognosen er bestilt af Integrationsministeriets Tænketank for bedre integration hos (mit: det såkaldt ‘uafhængige’ ) analyseinstitut DREAM (mit: under Finansministeriet).”
Hemmelighederne for offentligheden fortsætter i bedste velgående i 2010, 2011 og 2012. 2010: “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år siden) angiveligt 1,7 barn.
Det sidste skal givet oversættes politisk ukorrekt til: At nu føder de etniske danskere og et stort antal ikke-vestlige papirdanskere og deres børn og børnebørn i gennemsnit 1,9 barn pr. kvinde i gennemsnit mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn. Resten af de fødte sættes i forhold til det optalte/benævnte antal ikke-vestlige. Vi ser bort fra de vestliges fødsler, fordi fødselsraterne for disse er som etniske danskernes eller lavere.
Hvis vi holder os til befolkningsregistret i Danmarks Statistik: Begreberne ‘indvandrere’, ‘efterkommere’ og ’andre’ er end ikke videnskabeligt holdbare, som vi har antydet ovenfor. Dette er tillige bekræftet: Der er tale om datadrevne definitioner, der ikke ligger fast, meldes det fra landets førende demograf indtil 2010 professor Hans Oluf Hansen (2001, se første kilde side 11). Danskeren, nr. 1 februar 2006, side 5-6: “I en kommen-tar til Den Danske Forening giver Hans Oluf Hansen udtryk for, at CPR-registeret og Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere og efterkommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelse af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet folks etniske tilhørsforhold.”
Du kan se konsekvenserne af at bruge disse tællebegreber i seneste årsopgørelse: http://www.lilliput-information.com/indv20111og2.pdf. Det er næsten udelukkende addition og subtraktion, der gøres brug af heri og så nødvendige ledsagekommenterer. Den morsommeste skal du have med: Hvordan flere og flere bliver til færre og færre.
Danmarks Statistik-befolkningsfremskrivning:
Fremskrivninger fra 30. maj 2002 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf antal: 1.069.777 i prognosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdftil antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050.
Sammenhold årstal og antal parvis. Vi har hævdet at de fødte børn må ‘gå i deres moder igen’ efter 2040, hvis dette skulle være sandt, idet én af prognoseforudsætnin-gerne er en konstant nettoindvandring på gennemsnitlig 18.000 pr. år fra prognose-tidspunktet til 2040.
Lad mig sluttelig anføre at mit afsløringsarbejde gennem de seneste 25 år er foregået med i overført forstand bind for øjnene og ikke uden adskillige ubehageligheder, der i øvrigt fortsætter under arbejdet. Det er første og sidste gang du skal læse herom.
Kilder: Hansen, Hans Oluf & Längerich Karsten (2001): Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply. Published in Proceedings of Symposium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Statistics Denmark, January 22-24, 2001
Vig, J. E. (10.10.2011): Befolkningsrelateret forskning ikke mulig i Danmark, hvis den skal bygge på den officielle danske befolkningsstatistik efter 1991: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret forskning i DK.pdf
Links:
Danskeren nr. 1, 2006 (side 6): http://www.dendanskeforening.dk/files/files/DANSKEREN%20nr.%201%20-%202006.pdf
Korrigeret Befolkningsregnskab for 2011: http://www.lilliput-information.com/indv20111og2.pdf
Ændring af indfødsretsloven 4. maj 2004: http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28974
Befolkningsfremskrivninger 30. maj 2002 fra DS: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.%20pdf
Befolkningsfremskrivninger 23. maj 2007 fra DS: http://www.dst.dk/pukora/epub/%20Nyt/2007/NR220.pdf
For at få en mere realistisk beskrivelse af befolkningsammensætningen har vi været henvist til at rekonstruere hele forløbet fra 1979, der er det tidligste år hvorfra vi kan få officielle antal af tildelte danske statsborgerskaber.
Ved rekonstruktionen har vi den officielle samlede fødselsrate og ditto dødrate år for år i Danmark. For de 235 repræsenterede oprindelser i landet har vi, da vi ikke får nogen rådata om antallet af fødsler fordelt på oprindelse som nævnt, forudsat at fertiliteterne er uændrede i forhold til i oprindelseslandet til trods for at det er de unge og yngre og dermed de mest fødende, der typisk vandrer. Tilsvarende overvurderes immigranternes dødelighed i Danmark.
I Søndagsavisen 25. januar 2004 udtalte lederen af personstatistik i Københavns Kommune, Claus Woll : ”Jeg vil da gerne påpege, at der efter min mening ikke har været dækning for de konklusioner, der er draget i medierne på baggrund af rapporten (vort: om indvandreres og efterkommeres fødsler i København udarbejdet af sociologistuderende Connie Carøe Christiansen)”. Ifølge Søndagsavisen afslører en nærmere granskning af tallene, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande tværtimod får flere børn end deres forældre. For denne gruppe er fødselsraten indenfor de seneste 5 år steget med 10%.
Ved i modellen at tildele indvandrerne de af FN foreslåede fødselrater i oprindelseslandene viser det sig, at vi får for lave beregnede totale fødselsrater i Danmark i forhold til de oplyste fra Danmarks Statistik år for år, og hvis de totale officielle fødselsrater fastholdes, er den beregnede etnisk danske fødselsrate i konsekvens heraf større end angivet af netop FN (i 2009: 10,23, hvor FN anfører 9,60 for alle udviklede nationer) (se beviset side 4 i kilden under tabel 1). Dette indikerer at FN-raterne for immigranternes oprindelseslande er for lave. Vi har derfor valgt Alsagerskolens fertilitetsrater for oprindelsesnationerne og sat dem op mod den danske totale fødselsrate. Herved bliver den etnisk danske rate residual-beregnet til 9,38 i 2010. Fødselraten angiver antallet af fødte i befolkningen eller i en delbefolkning pr. 1000 pr. år.
Siden det såkaldte ‘systemskifte’ 2001 har fordelingen med udenlandsk oprindelse inklusive naturaliserede og deres børn udviklet således, når alle medregnes og vor korrigerende model anvendes, Tabel 1:
Kilde: http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf med bagvedliggende, rekonstruerende regneark, der netop er ajourført til og med 1. januar 2012.
Uanset statsgældskrisen har vi i hele perioden hørt, at det drejer sig om at få indvandrere til det danske arbejdsmarked – ‘der skal arbejdes noget mere’, forlyder det. 662.951 var ledige, udstødte eller sendt på førtidspension den 1. januar 2011, og virksomhederne lukker eller flytter fortsat i nye rekordantal hvert år. Arbejdsstyrken der udbyder sig på arbejdsmarkedet har udviklet sig således fra 2006-2010: 2.789.845, 2.800.250, 2.711.054, 2.650.573, 2.620.321 (kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366)
- Er egnetheden til det danske arbejdsmarked mere krævende end 662.951 1) i landet kunne leve op til i 2011, så finder vi det aldeles uforståeligt at 73-74% (knap 3 ud af 4) af individerne med udenlandsk oprindelse i Dan-mark er immigranter repræsenterende lavere IQ-gennemsnit end det danske (næstsidste række i anden tabel). Det er tydeligt påvist internationalt, at IQ-gennemsnit er entydigt tæt forbundet med arbejdsmarkedsegnethed og produktivitet
- Når samtidig påvises af det offentlige selv, at netop individerne med ikke-vestlig oprindelse i gennemsnit søger tre gange eller oftere til de offentlige kasser i sammenligning med danskerne, så finder vi det ganske uforståeligt og stærkt foruroligende, at kursen ikke lægges drastisk om. Det skal særligt tages i be-tragtning, at de såkaldte sociale udgifter til 16-64 årige endog overstiger udgifterne, der er aldersbestemt folkepension, med mere end 140 mia. kr. og endda synes at vokse hurtigere end disse. D.v.s. det er dyrere at finansiere livet for individerne i de arbejdsdygtige aldre end 953.428 folkepensionister, der har ydet deres til gengæld (1. januar 2011), og forskellen øges tilmed år for år.
- Danskere med omkring dansk gennemsnitsintelligens, og som er ved deres fulde fem tror jeg vil finde, at der er ikke nogen realistisk mening i en sådan samfundsindretning, som den beskrives sporadisk her fra en arbejdsmarked- og socialøkonomisk synsvinkel. Når IQ-gennemsnittet blandt danskere er 98, hvori ligger da fordelen ved at øge antallet af immigranter med IQ<=89 med 75,8 pct., fra 191.181 til 336.023 (anden række i anden tabel) og endog øge andelen fra knap 42 pct. til knap 46 pct. af alle i perioden 1. januar 2001-2012 (tredje række i anden tabel)?Antallet af alle med lavere IQ-gennemsnit end danskerne er øget med 62 pct. i perioden, fra 331.960 til 537.936 (fjerdesidste række i anden tabel). 1)Anvendes Velfærdskommissionens information fra maj 2004 og marts 2005, at ikke-vestlige indvandrere[i] og deres børn i gennemsnit forbruger 2,6 mill. kr. mere end de indbetaler til velfærden over livsforløbet, og at danskerne i gennemsnit forbruger 750.000 kr. mere end de indbetaler over livsforløbet, er forskellen er 2,6/0,75 = 3,47 gange. Dette medfører at af disse 662.951 (i første sætning under 1.) er ca. 1/3 eller 218.744 ikke-vestlige. Således dokumenterer Velfærdskommissionen delingsfaktoren 3,3 for alle og 3,47 alle fra mindre udviklede lande med referat i Børsen 1. december 2005:
Velfærdskommissionen egen rapport fra marts 2005 findes her: http://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/velfaerdskommissionen/2005/fremtidens-velfaerd-og-globaliseringen_oplaeg.ashx?la=da” target=”_blank”, side 26
[i] Vestlige indvandrere indbetaler mere end de udbetales. Derfor bortses fra disse. Herved fører vor beregning til en mindre undervurdering af de ikke-vestliges forbrug.
HVEM GAVNER INDVANDRINGEN?
– kun landets fjender!
Af de udenlandske oprindelser oplistet i tabel 1 er antallene i tabel 2 de tildelte danske statsborgerskaber i perioden 1. januar 2001-2011 og det samlede antal 1979-2011:
Den i forhold til de fremtidige krav mest ultimative beslutning som danske politikere kan tage ansvaret for er TILDELINGEN AF DANSKE STATSBORGERSKABER. Politikerne skal ikke have noget at lade hinanden høre. De deler sol og vind lige, måske også for en sikkerheds skyld. Tabel 2 bekræfter det, og dens data er hentet fra Danmarks Statistikbanken.
Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366
42,2% af samtlige tildelte danske statsborgerskaber i hele perioden 1979-2011 blev tildelt af VK-regeringen med støtteparti på 10 år. Samme regering tildelte 45,1% af statsborgersagerne fra Sydvest- og Sydasien (Tyrkiet, Pakistan o.s.v.), 37,3% af samme sager fra Mellemøsten, men 61,7% af sagerne fra Afrika på 10 ud af i alt 32 år.
Nogen vil sige det var meget godt gået. Andre vil sige de faktisk var værre end dem vi havde forud, for de lovede ikke det modsatte af det de leverede. Det sker først nu. Meningerne er delte, for det er bedst eller sikrest for ‘de ansvarlige’ uden ansvar. Så går det hele stille og roligt som det plejer.
Kan det blive ved at gå? Næppe. Men lader de det bare gå som det kan? Ja!
De giver simpelthen landet væk (illustration)
Kendsgerninger der skal med i anklageskriftet
Dette kan suppleres med en statistisk analyse af forholdene i Norge, Tyskland og Det Forenede Kongerige (UK) – her vises hvor det ender:
http://www.lilliput-information.com/Europa-drives-til-Selvmord.pdf ( tilføjet 2. november 2014)
J. E. Vig, den 17. juni 2012
transeurabia 