Tilgængelig statistik indskrænkes mere og mere

Sendt første gang 23. september 2013 på Danmark:

iodpl2

Nu går man videre og indkapsler adgangen til at se bag de officielle statistiske

præsentationer

Kikhullet til overblikket lukkes mere og mere

Der er ikke længere adgang til at se tabeller med data præsenteret i Office’s Excel og sådanne kan så ej heller downloades til egen pc og f.eks. udstyres med summeringer eller grafisk præsentation. Desuden er der sket en indskrænkning de socioøkonomiske data fra nationalregnskabet, som det er politisk korrekt passende at præsentere. F.eks. er det ikke politisk korrekt at vise denne advarende udvikling (linket angiver kilden med uddybende oplysninger i denne forbindelse):

22. november 2011 kunne vi aflæse data for sociale udgifter således hos Danmarks Statistik:

Grafisk illustration af data

Se fordelingen af de sociale udgifter på ikke-vestlige og andre

Vil du kende antallet af individer i de forskellige modtagegrupper

Dette var udviklingen samlet, men det er endnu mere uheldigt, hvis der som her officielt er angivet fingerpeg (via linkene), der har sat den opmærksomme i stand til at antyde, hvorledes fordelingen ser ud på danske på den ene side og indvandrere og deres børn på den anden.

Eksempel på indirekte officiel afsløring skærper opmærksomheden, men den egentlige beskrivelse af forholdene, der ville tegne det samlede billede, og som kunne sætte beslutningstagerne i et reelt valg, er fortsat mulig, men mulighederne indskrænkes dag for dag, som vi her ser:

Arbejdsmarkedsstyrelsen meldte fornylig at antallet af østeuropæere på kontanthjælp i Danmark er steget med 57 pct. fra ca. 1.500 i 2009 til 2012. Der findes ingen officiel adgang til rådata på Danmarks Statistik om antallene på ordningen fordelt på nationalitet eller oprindelse over tiden. Men vi kan huske at danskerne på kontanthjælp blev sendt på den såkaldte ‘aktive arbejdsmarkedspolitik’ og indvandrerne sendt på førtidspension under den forrige regering. Det sivede efterhånden ud, når det officielle Danmark skulle håndtere oplysningerne i flere kontorer og samtidig styre budgetterne. Nu har andre overtaget pladserne på kontanthjælp og de tilhørende sagsbehandlere.

Så fik oplyst 22. juli 2013 at tilgangen af klienter på førtidspension er gået tilbage med 25%. Tilgangen offentliggøres ikke, så det kan ikke chekes. Antallet på ordningen offentliggøres, men det kunne vi med noget besvær tilbagevise var gået tilbage til trods for de nye indskrænkninger i adgangen til datagrundlaget allerede var sket. Men bemærk, at nu kan der misinformeres ret frit, uden vi har mulighed for at imødegå det oplyste, såfremt det ikke måtte stemme.

Vi savner udpræget den forholdsmæssigt store socialudgiftspost førtidspension på

Danmarks Statstiks specifikation, men det tillades ikke længere oplyst på

totaludgiftsniveau:

FORKLARINGEN PÅ DS’s JONGELERING : TV 2, 2012:

“Antallet af etniske danskere på førtidspension er faldet de seneste 20 år, mens antallet af ikke-vestlige indvandrere (mit: på denne pension) næsten er tidoblet.”

På fem år er antallet af indvandrere på førtidspension fordoblet i Århus. Hver tredje indvandrerkvinde mellem 40 og 64 år er i dag på livsvarig offentlig forsørgelse.

Det var/er koblingen af befolkningsdata med socioøkonomiske data, der ikke skal kunne foretages, fordi det kunne føre til sammenligninger, der ville kunne afsløre ulighed. Dette skal forhindres, hvis uligheden falder ud til den forkerte side. Kontanthjælp er blot en enkelt social ordning, der ikke findes/offentliggøres de pågældende oplysninger om. Det samme med børnepenge, sygedagpenge, førtidspension og et hav af andre offentlige behandlings- og overførselsordninger. Den samme manglende kobling med befolkningsdata ses ved kriminalitet, som Politiet tidligere oplyste om med opdeling på danskere og udenlandske oprindelser uanset den manglende offentliggørelser fra Danmarks Statistik.

Når antallet af førtidspensionister blandt ikke-vestlige sættes i forhold til 1000 i hele folketallet fås 12 og samme udregning for danskerne viser 4. Dette er dog forholdstal om nonsens, som du ser nedenfor blev denne beskriveform første gang brugt af Eva Smith ved kriminalitets-camoufleringen i 1998. Den fulgtes op genbrugtes i 2005 af Justitsministeriets Forskningsenhed ved Britta Kyvsgaard. Det er sangen: Jo flere der kommer ind i landet og uanset disses kriminalitetstilbøjelighed, bliver overkriminaliteten (i forhold til helheden) lavere og lavere. Nu bruges den af Arbejdsmarkedsstyrelsen (med henvisning til Ankestyrelsen og Danmarks Statistik) 6. oktober 2010 ved beskrivelsen af forbruget af førtidspension i 2009. “Det er en slags nyregning”.

Det er totalt latterligt. Skal det være seriøst, er helheden, der skal vejes imod for ikke-vestlige på førtidspension, samtlige 15-64 årige ikke-vestlige, og antal danskerne på førtidspension skal vejes mod alle 15-64 årige danskere. Men sådan arbejdedes der ikke, når der skulle camoufleres og puttes. I øvrigt omfatter efterkommere kun første generation efter indvandrerne.

Så er der koblingen af befolkningsdata med sociodemografiske data. Det kunne dreje sig om antal børnefødsler pr. 1000 pr. år i de forskellige nationalitetsgrupper eller oprindelser. Her er der lukket for rådata på tilsvarende måde. Det kunne også dreje sig om det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde i de fødende aldre. Og det kunne dreje sig om mange andre, f.eks. aldersbetingede sociodemografiske data som fertilitet, der kunne afsløre en ikke ønsket ulighed. Ikke mindst kunne de manglende data, hvis de fandtes, gøre det muligt at lave fremtidsprojektioner ved anvendelse af komponentmodeller. Vi er henvist til de matematiske modeller.

Historien bag : De skæve koblinger mellem de officielle befolkningsopgørelser og

kriminaliteten

Koblingen til kriminaliteten var den første, der skulle fjernes – og hvorfor? :

Det havde kørt i flere år med Eva Smith som formand for Det Kriminalpræventive Råd. Allerværst så det ud da vi foretog en totalgennemgang af samtlige kriminelle gerninger udført i Danmark indhentet fra landets politikredse for årene 1993 og 1994 og sammenholdt den med befolkningsopgørelserne som de officielt forelå. Her skulle de vise sig:

Af butikstyverierne i Danmark udførtes de 4,5% af danske statsborgere, 11,4% udførtes af udenlandske statsborgere og 84,1% af disse tyverier udførtes af asylansøgere. Bemærk, den sidste procent. Vel at mærke samtlige butikstyverier på landsplan og vel at mærke, hvis sigtelserne er foretaget. Denne kriminalitet er i konsekvens af det oplyste i undersøgelsen begået af 10,3% af asylsøgerne, som de betegnes i undersøgelsen, eller af 2.312 personer. De resterende har ikke været sigtet for kriminalitet. Konsekvensen af det oplyste var 84,1% af alle butikstyverier i Danmark udgør i øvrigt kun 65,2% af disse asylsøgeres straffelovsovertrædelser.

2. konsekvens af det oplyste: Det er en vild overdrivelse at hævde, at asylansøgere er 18-19 gange mere kriminelle end danske statsborgere ved butikstyveri. Men det var konsekvensen af det officielt oplyste. Det stemte simpelthen ikke. Sådan er det med løgne. En i vor kreds bemærkede at døgnet kun har 24 timer, hvorfor det simpelthen var umuligt for en lovovertræder at nå de mange kriminelle gerninger. Hvis der officielt skal være meget få asylansøgere i landet, og sigtelserne er foretaget af Politiet mod asylsøgere, så må disse asylsøgere nødvendigvis være meget kriminelle (når vi tager efter sigtelserne). Er der derimod mange flere asylsøgere, så fordeles den registrerede kriminalitet på disse mange flere, og så er de selvsagt ikke så kriminelle.

Denne analyse, hvoraf et enkelt afslørende element er fremhævet her, tilgik i sin helhed Folketingets Retsudvalg den 8. november 1995. Der var ingen brugbare reaktioner derfra i et tre siders svar fra daværende udvalgsformand Bjørn Elmquist. Nu forstår læseren måske bedre, hvorfor kriminalitetsbeskrivelserne ikke blev offentliggjort i tre år forud for 1993. Justitsministeren og Indenrigsministeren i Danmark, deres forgængere samt embedsmænd i Direktoratet for Udlændinge og i Indenrigsministeriet pådrager sig herved et alvorligt ansvar for den forvrængede beskrivelse af kriminaliteten i Danmark for årene 1993 og 1994. Desuden gjorde henvendelsen opmærksom på en række andre vigtige forhold, der haltede i den officielle information, som meddeles offentligheden. Der er fortsat intet sket og ansvarsområdet, der siddes overhørigt udvides dag for dag.

Det fortsatte bare, og i 1998 kom der så en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd med Eva Smith som formand. Britta Kyvsgaard i Forskningsenheden i Justitsministeriet pådrager sig ligeledes et stort ansvar sammen med skiftende ministre: http://danmark.wordpress.com/en-trussel-mod-det-danske-folk/

Rapporten fra Det Kriminalpræventive Råd var udarbejdet efter retningslinierne for politisk korrekthed. Det betyder, at læseren ikke kan fæste lid til meget af rapportens indhold. Allerede i forordet vrimler det med usandheder og smarte fordrejninger af den virkelighed, vi som borgere og skatteydere faktisk har krav på at få en sandt billede af, når vi skal betale for det.

I 1. afsnit 3. linie læses: “I Danmark er det omkring 100 unge, der sætter overskrifterne om udlændingekriminaliteten”. Når vi kikker i den sidste retvisende kriminalitetsbeskrivelse (fra IOD) for årene 1993 og 1994 byggende direkte på Rigspolitichefens opgørelser kan vi læse for 1993: 10 manddrab, 44 forsøg på manddrab, 966 tilfælde af vold, 76 voldtægter, 90 blufærdighedskrænkelser 40 forsætlige brandstiftelser, 176 røverier, 895 indbrud, 7981 tyverier, 1708 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri, 1847 overtrædelser af Lov om euforiserende stoffer, 748 overtrædelser af våbenloven, og vi kunne fortsætte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi kunne også angive tallene for 1994 i samme rækkefølge: 8, 49, 1013, 58, 70, 38, 176, 757, 6985, 926, 1549, 723.

Enten er det de samme fremmede, der omtales i aviserne hele tiden, eller også må vi nok erkende, at der lissom må have været flere involverede i kriminaliteten udført af indvandrere og såkaldte asylanter. De 100, som rapporten nævner, kan vel ikke have nået så meget i døgnets 24 timer. Det tror jeg læseren vil give mig ret i.

Total dokumentation:

Dokumentation (analyse): http://jeanne.dood.angelfire.com/kria.html

Dokumentation (tekst): http://jeanne.dood.angelfire.com/kraka.html

Rapportens forord hævder i 3. afsnit, at “disse 100 unge har skabt grobund for en udbredt vrangforestilling i den danske befolkning”. Vrangforestillingen bliver først “fuldkommen”, når rapporten hævder, at disse forbrydelser er begået af danskerne. Det er de ikke; men det hævder rapporten faktisk!

Atter skulle vi se aldersfordelingen blandt de tilrejste og fødte af udenlandsk oprindelse her i landet (som vi ikke må kende antallet af!) begrunde at overkriminaliteten var mindre end den var. Det blev ligeledes fastslået at sammenligninger kunne ske med én gruppe og helheden.

Eksempel:

På side 7 læser vi, at 64% flere af de mandlige borgere af typen ‘efterkommere’ med udenlandsk herkomst var blevet kendt skyldige i mindst et forhold mere end landsgennemsnittet, hvorimod kun 21% flere indvandrere er blevet kendt skyldige i mere end et forhold end landsgennemsnittet.

Vor kommentar: Landsgennemsnittet er udregnet fælles for fremmede, øvrige udlændinge og danskere. Det betyder, der er tale om pseudosammenligning svarende til, at man sammenligner farven på et glas blæk, med farven på indholdet af et glas vand med 10% blæk.

Den samme type stærkt propaganderende sammenligning bruger rapporten i 3. afsnit på side 8, hvor det hævdes: “De mandlige efterkommere har en kriminalitetshyppighed, som er 80% højere end landsgennemsnittet både blandt 15-19 årige og 19-29 årige”.

Kriminalitetens ekstra grove fejlbeskrivelse skyldes primært en kriminologisk inspireret fejl/camouflagebeskrivelses-metode fra midten af 90-erne. Dengang var det Eva Smith, der kørte propagandaræset som formand for Det Kriminalpræventive Råd. Beskrivemåden blev annammet af endog Justitsministeriets Forskningsenhed, der har samme kriminologiske virus via Britta Kyvsgaard. Eksempel fra foråret 2007, bemærk, lige før den voldsomme stigning i voldskriminaliteten offentliggøres, jfr. : http://danmark.wordpress.com/en-trussel-mod-det-danske-folk/
Fra http://www.uriasposten.net/index.php?p=4173: “Berlingske Tidende vinkler artiklerne som en slags myte-gendrivelse (hvad DR selvfølgelig tog imod med kyshånd), men når avisens Jesper Termandsen skriver at “den alvorligere vold” siden 1998, ifølge “politistatistikken” er steget med 45 pct., så er det et kunstigt opstillet paradoks. Det undersøgelsen bekræfter er blot et fald i den del af volden, der i politiets statistik blot udgør 2,6 promille af alle voldsanmeldelser…”
Og det er løgnen, som blev bragt effektivt videre til næsten hver eneste avis og hver eneste tv-kanal i Danmark i oktober 1998.

Fordi Kyvsgaard fik lejlighed til at gennemtrumfe sin propaganda, førte en stigning i voldskriminaliteten på 23,8 pct. på bare ét år til et politisk korrekt fald i den grove voldskriminalitet på DR

Det forholdt sig naturligvis stik modsat i følge dansk politiforbund

Tilbage til kriminologiske landsgennemsnit: “Det er simpelthen genialt” med dette landsgennemsnit, for efterhånden som årene går, bliver den udregnede kriminalitetsforskel mindre og mindre, selvom kriminaliteten blandt udlændinge eventuelt eksploderer vildt.

Fra 2003:

Man har fra officiel side valgt ikke at offentliggøre nogen fordeling af kriminaliteten på nationaliteter i Danmark med henvisning til, at den misbruges. Vor og tilsyneladende også Interpols samt Sveriges opfattelse er, at kriminaliteten skal måles i forhold til befolkningsstørrelserne, eventuelle gruppestørrelserne, hvoraf de er rundet. Forskelle i aldersfordeling, sociale forhold m.v. synes vi heller ikke de voldtagne skal inddrage og føle sig forpligtet til at betragte som plastre på sårene. Er der eksempelvis 32 voldtægter på Fyn på et år, er det vigtigt for at danne sig et indtryk af forholdene på Fyn, at få oplyst om disse voldtægter i 30 af tilfældene var kriminelle gerninger udført af danske mænd eller af indvandrere og deres børn af udenlandsk oprindelse og også om sidstnævnte befolkningsgruppe i alt udgjorde 13 eller 97.000 i antal. Om det drejede sig om forskelle i tilbøjeligheden hos de enkelte individer til at begå kriminalitet fandt vi heller ingen ikke speciel interesse i. Som potentielt offer for kriminaliteten mente vi klart, at det måtte være kriminalitetens udbredelse, d.v.s. antallet af kriminelle gerninger i forhold til de respektive befolkningsandele, der måtte være relevant. Dette var også opfattelsen fortsat hos myndighederne i Sverige og hos Interpol.

Uanset Eva Smiths kriminalistiske landsgennemsnit havde Københavns og Aarhus Politi holdt ved med særskilte kriminalitetsopgørelser fordelt på oprindelse deres respektive kommuner, men det blev i pressen i 2003 til: “Af frygt for at de kan misbruges, er det ikke tilladt politiet at offentliggøre præcise tal på overkriminaliteten” – skrev journalist Olav Hergel 5. juli 2003, dengang i Berlingske Tidende.

Det blev ikke bedre med en undersøgelse fra Justitsministeriet, 13. oktober 2005, der ligeledes havde sit ophav i Justitsministeriets Forskningsenhed: http://www.lilliput-information.com/economics/sandfrem.html :

“Justitsministeriet havde 13. oktober 2005 udarbejdet en opgørelse af kriminaliteten byggende på sigtelserne for 2004 fordelt på danske og individer med udenlandsk oprindelse. Opgørelsen medtager kun første generation af efterkommere af indvandrere. Dette gælder når vi ser på antallet af kriminelle gerninger; senere generationers kriminelle gerninger tilregnes således danskerne. Men endnu være er det, at befolkningsgrundlaget kun indeholder cirka halvdelen af gruppen med udenlandsk oprindelse. Herved bliver indvandrernes overkriminalitet stærkt overvurderet…” Det var simpelthen latterligt.

Fordelingen af sigtelser 2004 bringes under nyt link fortsat i en såkaldt forskningsrapport:

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media
/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2005/sigtelser_invandrerbaggrund.pdf

Hvem mon misbruger saglige korrekte oplysninger om kriminaliteten eller om andet, og kan man overhovedet det, spurgte Steen Raaschou Olav Hergel 9. juli 2003 til dennes ikke gennemskuelige indlæg den 5. juli i Berlingske? Han fik intet svar.

J. E. Vig, cand. oecon.

23. september 2013

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s