Indvandring: Egnethed og velfærdskonsekvenserne i Eurabia

Bergdk

Egnethed til arbejdsmarked og uddannelse, konsekvenserne for velfærdsudgifterne i den nærmeste fremtid i Norge, Tyskland og Storbritannien

[kun for læsere med evne til almindelig logisk tænkning, med alment kendskab til procentregning plus lidt kendskab til sammensat forholdsregning, der var ‘guf’ for opimod halvdelen af de 12 årige i 1950’erne]

Uddrag af:

Europa drives til Selvmord

Befolkningsprojektioner for
Norge, Tyskland og United Kingdom
Perspektivet 2015-2072, IQ-beregninger over tiden
og konsekvenser for uddannelse og erhverv

http://www.lilliput-information.com/Europa-drives-til-Selvmord.pdf

English version: http://www.lilliput-information.com/Europe-driven-to-Suicide.pdf

Egnethed til arbejdsmarked og uddannelse:

Med fastholdt nettoindvandring og fordeling på oprindelseslande vil procentandelen af udenlandske oprindelser af herkomst uden for Europa og Nordamerika vokse fra 48 pct. i 2015 til 56 pct. i år 2062. Dette viser det ene alternativ for Norge. Det andet alternativ tager udgangspunkt i ikke godt 838.000 immigranter og deres børn pr. 1. januar 2014 (16,4 pct.) som det første alternativ, men i godt 1.169.000 pr. 1. januar 2014 (23 pct.) (jf. diagram 10, side 12 under linket øverst). I sidste alternativ vil andelen 48 pct. holde sig i ro indtil 2026. Derefter begynder børnefødslerne blandt de højfertile af udenlandsk herkomst at slå voldsommere igennem. Andelen udgør 54 pct. i år 2051, hvor nordmændene kommer i mindretal i Norge.

Når andelen kunne holde sig på 48 pct. indtil 2026 skyldes det indvandringen i Norge faktisk fra 2008 blevet rettet mod at tage europæere ind (jf. diagram 20 under linket øverst). Og Norge var også tillokkende for ihærdige og næsten uden ledighed, og der er netop arbejde at få for en indvandret arbejdsstyrke med kvalifikationer. Men det vil, som vi har set nu, ændre sig, hvis ikke mønstret for rekrutteringsområder for udenlandske oprindelser besluttes brudt fundamentalt og det styres betydeligt indenlands, især under hensyn til fødselsoverskuddet fra lav-IQ- og højfertilitetsområderne i Afrika. Mellemøsten er de første mange år meget tyndt repræsenteret i Norge sammenlignet med forholdene i Danmark.

Uanset at korrektion alene bygger på udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere fra 1986 og de naturaliserede fra år 1977, hvorved et betydeligt antal udenlandske oprindelser mistes i retro-korrektionen, faldt IQ med 1,4 IQ-points 1986-2014 og vil falde med 3,5 IQ-points mere inden 2052 og med i alt 6,9-7,2 IQ-points i perioden 1986-2072 alene p.g.a. indvandringen.

I Tyskland er det ikke muligt at foretage retro-korrektion m.h.t. andet end naturalisationer (die Einbürgerungen) for perioden 2003-2013 samt naturalisationerne i alt for årene 1991, 1995 og 2000-2002 (d.v.s. de naturaliserede og deres efterkommere skal medregnes som individer af udenlandsk herkomst). Så her er også tale om en sporadisk korrektion. På dette grundlag udarbejdes en projektion alternativ 2 (alternativ 1 og status er omtalt side 10, 2. spalte under linket øverst (u.l.ø.)). Dette betyder en væsentlig underestimering af korrektionen.

Med udgangspunkt i 11.171,940 (16,1 pct.) mod status 7.663.628 (10,4 pct. ) pr. 31. december 2013 fastholdes den hidtidige fordeling og antallet af nye immigranter hvert år i modellen. Dette fører i alternativ 2 til at 16.431.491 (19,7 pct.) immigranter og deres børn i 2025, hvoraf 7.049.851 (43 pct. af alle udenlandske oprindelser) stammer fra lande/ områder uden for Europa og Nordamerka. I 2052 31.852.324 (34,3 pct. af folketallet) hvoraf 13.793.068 (43,3 pct. af alle af udenlandsk herkomst). Og i 2072 44,5 pct. af folketallet og 46,8 pct. af alle af udenlandsk herkomst fra lande/områder uden for Europa og Nordamerika.

Vi ser at Tyskland i de senere år har taget så mange ind fra resten af Europa, at lav-IQ-, der samtidig er højfertile immigranter og deres efterkommere vanskeligt opnår andel på mere end 50 pct. af alle af udenlandsk herkomst, og generelt er IQ-niveauet blandt immigranterne og deres efterkommere derfor godt IQ91 de næste 15 år, hvorefter det langsomt begynder at falde et enkelt IQ-point til IQ90. Vi kan sige at Tyskland har sikret sig endnu bedre end Norge, der fortsat er sårbart, uden at vi ser langt frem. Herved forsinkes IQ-droppet for Tyskland en del i forhold til i Norge og i Danmark. Men IQ forven-tes at falde med 3 IQ-points 2016-2072. Alternativ 2 er betydeligt underestimeret og derfor endnu et væsentligt alternativ: Alternativ 3 for Tyskland bygger på det repræsentative rundspørge, der omtalt i sidste afsnit side 11 og resultaterne er lagt i diagram 10 øverst side 12. Det viser i stedet 16,3 mill. (20,2 pct. af folketallet) af udenlandsk herkomst pr. 31.12.2013.

Alternativ 3 viser et fald på 7,8 IQ-points til IQ90,4 for Tyskland 2015-2072. Kun godt halvdelen af alle i Tyskland vil være egnede til uddannelse og arbejde. Blandt de indvandrede og deres efterkommere med gennemsnittet IQ 79,7 vil kun 25 pct. være egnede (jf. diagram 18, side 18 u.l.ø.). Hele folketallet 103-105 mill. viser IQ-gennemsnit 90,4 i 2072. Folketallet i Tyskland vil i 2072 være steget til 103-105 mill. fra det nuværende 69,5-73,1 mill. D.v.s. 105 mill*0,46 = 48,3 mill. eller 103 mill.* 0,37 = 38,1 mill. velfærdskonsumenter foruden det øgede antal pensionister, der følger af den fortsatte aldring blandt tyskerne. Resultatet er, at folketallet er blevet 31,9 – 33,5 mill. højere med en langt større andel at forsørge. I 2015 var der 6,2-7,5 mill. immigranter og efterkommere, der ikke var egnede med IQ-gennemsnit 90,9 eller 88,2, afhængig af om alternativ 2 eller alternativ 3 vælges med henholdsvis i alt 11,8 og 16,3 mill. i alt af udenlandsk herkomst primo 2015.

United Kingdom informerer om antal nettoindvandrede fra 1975-2012 og hidtidige hjemland. Naturalisationerne har måttet omfordeles skønsmæssigt fra fordelingen vist side 13, 2. spalte til fordelingen side 13, 1. spalte ud fra de enkelte lande i sidstnævnte Common-wealth-gruppering u.l.ø. Dette fravalg (der er redegjort for side 5, 1. spalte 1 under table 3.01 u.l.ø.) af fordelingen på kontinenter er foretaget, fordi nettoindvandringen er fordelt på Common-wealth-grupperingen 1975-2012 efter hidtidig nationalitet. Ovennævnte skøn bygger således på antal og tidligere nationalitet. Naturalisationernes (British citizenships) antal og fordeling i 2012 og 2013 forudsættes som i 2011, og indvandringen fortsætter med 55.000 briters nettoudvandring årligt efter dette mønster fra 2014 og frem.

Briterne er tæt på at være i mindretal i 2072 viser modellen med en samlet befolkning på 86,1 mill., hvoraf godt 40,4 mill. er immigranter og efterkommere. Med 84% af immigranterne, der ikke kan forsørge sig ved noget arbejde, drejer det sig om henved 33,9 mill. velfærdskonsumenter. Af disse er der også indvandrene fra Europa, USA og Old Commonwealth, i alt knap 7,8 mill., hvoraf 69-70 pct. er egnede. I 2015 var der godt 8 mill. immigranter og efterkommere at forsørge IQ-gennemsnittet i UK ville falde med 7 IQ-point fra 1975 til 2072 og alle immigranterne og deres efterkommere er niveauet IQ-gennemsnit 83-84, og repræsentanterne stammende fra Central Afrika rammer bunden med gennemsnittet IQ76 mod briternes 99-100. IQ-gennem-snittet i 2072 i UK estimeres til 92,1, i 2077 når befolkningsflertallet forventes af skifte er det nede på 91,6.

Vælges alternativ 1 i Norge med 725.949 af udenlandsk herkomst 2014, vil dette med uændret nettoindvandring fører til 1.713.983 i år 2031, hvor andelen af folketallet er steget fra 14,2 pct. i 2014 til 28 pct. i 2031. IQ-gennemsnittet blandt immigranterne og deres efterkommere vil være 89,9, og 53 pct. vil være uegnede til uddannelse og arbejde. 908.411 er 14,7 pct. af folketallet på 6.186.983 i år 2031. I 2052 vil antallet være steget til 3.263.407, der er 42 pct. af folketallet på 7.850.661. I 2052 vil 1.729.606 være uegnede. Alternativ 2 viser 2.275.841 (37 pct.) af udenlandsk herkomst i 2031 med IQ-avr. 89,1. I 2052 viser alternativ 2 3.956.388 (50 pct.) med IQ-avr. 88, der trækker IQ-avr. i Norge som helhed ned til 95,4. I 2072 har udenlandske oprindelser IQ-avr. 86,7 og Norge som helhed 92,8. Folketallet vil udgøre knap 10,4 mill., hvoraf knap 4 mill. er af udenlandsk herkomst. Af disse 4 mill.vil mere end 2,5 mill. være uegnede.

I Danmark var IQ-gennemsnittet for de udenlandske oprindelser i 2014 89,1 (se udviklingen fremover i diagram 19 A u.l.ø.). Det betyder også at godt halvdelen ikke er egnede til arbejde og uddannelse. Den officielle arbejdsmarkedstilknytning ligger netop der. Hvad uddannelsesegnetheden viser kan vi ikke med sikkerhed afgøre generelt, udover at PISA Etnisk 2009 viste, at børn med indvandrerbaggrund er markant dårligere til at læse og regne end deres danske kammerater. Faktisk er de, hvad der svarer til to skoleår bagud, viser Pisa Etnisk 2009. Den offentliggjorte undersøgelse Pisa Etnisk 2012 viser, at 38 procent af tosprogede elever ikke har gode nok læsekompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

PISA Etnisk 2012: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.videnomlaesning.dk%2Fwp-content%2Fuploads%2FPISA_etnisk_20123.pdf&ei=NWJPVIyfGqf9ywP9s4DwAg&usg=AFQjCNHDKqweAI3fPNM2cEBU8S_zoP83Xg

Side 24 under seneste link-henvisning:

(citat begyndt) ”PISA-skalaen i matematik opdeles i syv forskellige niveauer alt efter matematikfærdigheder gående fra første niveau: under niveau 1, til øverste niveau: niveau 6. Elever med en score under niveau 2 betegnes som lavt præsterende elever, mens ele-ver med en score over niveau 4 betegnes som højt præsterende elever.

Der knytter sig for ethvert land og for enhver undergruppering en særlig interesse til at undersøge, hvor mange elever der befinder sig inden for disse to ydre marginalgrupper på færdighedsskalaen.

Tabel 2.4 viser, hvor mange procent af eleverne uden og med indvandrerbaggrund, der i 2012 ligger på de laveste og højeste præstationsniveauer i matematik.

Det fremgår, at de danske elever uden indvandrerbaggrund klarer sig bedst med godt 13 % af eleverne under niveau 2. For andengenerations-indvandrere er det ca. 39 % af eleverne, der ligger under niveau 2, hvilket også er tilfældet for indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet. For førstegenerationsindvandrereleverne scorer knap halvdelen (48,6 %) under niveau 2. Der er med andre ord ca. tre gange så mange af anden-generationsindvandrerne, der ligger under niveau 2, end elever uden indvandrerbaggrund.” (citat slut)

Social- og velfærdsydelser i Tyskland og i Danmark:

I Tyskland modtog indvandrerne og deres efterkommere 28 pct. af social- eller velfærds-ydelserne fra ALG II eller Hartz IV. Arbejdsministeriet har offentliggjort dette sammen med Institut Arbeit und Qualifikation (IAQ), Universitetet i Duisburg-Essen i en koordineret undersøgelse dette:

http://www.sozialleistungen.info/news/20.11.2009-hartz-iv-anteil-der-zuwanderer-ueberdurchschnittlich-hoch/

Det kan tilføjes at Socialleistungen (år 2011) i alt udgjorde 469,2 mia. Euro i Tyskland. Dette er ensbetydende med at 131,4 mia. (=28%*469,2) Euro i 2011 udbetaltes til immigranterne og deres børn.

I Danmark modtog ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2003 3,47 gange mere eller oftere offentlige velfærdsydelser i sammenligning danskerne – under hensyn til skattebetalingerne tillige. Her er et delingseksempel som kan løses med sammensat forholdsregning eller ved en ligning. Således dokumenterer Velfærdskommissionen delings-faktoren 3,3 for alle og 3,47 alle fra mindre udviklede lande med referat i Børsen 1. december 2005: http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/81323/indvandrerstop_vil_loese_samfundsproblem.html#ixzz2U0mzjjK5

Velfærdskommissionen egen rapport fra marts 2005 findes her: http://www.fm.dk/db/filarkiv/18669/Rapport_globalisering.pdf, side 26

Forudsætter vi at andelen af velfærdbudgettet er forblevet den samme i 2010 som i 2003 skal 753 mia. kr. forbrug deles mellem ikke-vestlige på den ene side og danskere og øvrige vestlige på den anden.

Der er 11 piger (11 pct. ikke-vestlige) og 89 drenge (89 pct. danskere og vestlige), der skal dele 752 æbler (velfærdsmilliarder), og alle ’pigerne’ skal have 3,47 gange flere æbler end hver af de ’89 drenge’. 89 + 11 = 100

89 + 11 * 3,47 = 127,17 Hvor mange gange kan denne deling af ’æblerne’ foregå?

Svar: 752 / 127,17 = 5,913 gange. Dvs.: 11 * 3,47 * 5,913 = 225,7 æbler eller milliarder til de 11 piger, og de 89 drenge kan få resten, 526,3 æbler eller milliarder, også selvom de er mange flere, men samtidig skal de have 3,47 gange færre end hver af pigerne. Så vidt så godt. Men piger var i denne lille udregning at ligne ved ikke-vestlige, og drengene var at ligne ved danskerne og øvrige vestlige, som nævnt.

Da andelen af ikke-vestlig oprindelse i Danmark ikke har kunnet fastslås præcis, kan vi oplyse at regnestykket her bygger på 11 pct. ikke-vestlige, og resultatet var 30 pct. af velfærdsudgifterne i 2010. Er ikke-vestliges befolkningsandel 13,5 pct. udgjorde velfærds-forbruget i forbindelse hermed 35 pct. i 2010.

Hvis seneste afsnit om det faktiske forbrug af velfærdsydelser i Tyskland og Danmark sammenholdes med arbejdsmarkedstilknytningen lige forud herfor, tegner der sig et noget særpræget billede: Med mere end fire gange flere immigranter og efterkommere at forsørge i UK og med 6-7 gange flere i Tyskland vil vi økonomisere med analyseressourcerne. Jeg må gå ud fra at ændringer vil ske senest, når ’finansruinen melder sig’.

Trods advarsler fra FN i 2008 besluttede EU i 2009 med Lissabontraktaten som såkaldt forpligtende dokument at indsluse 50 millioner flere ikke-vestlige immigranter, endda 50 millioner afrikanske arbejdere, foruden de mindst 50 millioner ikke-vestlige, der allerede var sluset ind i Europa.

“Partileder i Centerpartiet, Annie Lööf, mener Sverige kan ta imot over 30 millioner mennesker. Dette for å hjelpe på ”morgendagens behov for velferd” Det er som bekendt ikke nødvendigt – så langtfra – at vide eller at fatte noget pr. logik for at få taleret og tilmed have endog kraftige talerør.

I Danmark forbrugtes mindst 30 pct. af velfærdsposterne til immigrant/efterkommerfor-målet i 2010. I 2072 viser projektionen, at IQ-gennemsnittet for indvandrere og efterkommere vil være 87,14 i 2072. Det betyder ca. 51 pct. af deres samlede antal 2,97 mill. (eller 40,1 pct. af folketallet) i 2072 forventes forsørget af den offentlige velfærd. D.v.s. 1,5 mill. af udenlandsk herkomst på velfærd eller 20,5 pct. af folketallet foruden de danskere, der lever på velfærd i et land uden nogen vækstudsigter.

Efter 2010-niveauet betyder det at 70 pct. af velfærdsudgifterne forbruges på immigranter og efterkommere. 526 mia. ud af 752 velfærdsmilliarder. I 2010 forbrugtes 214,2 mia. kr. til pensioner p.g.a. alderdom og 128 mia. kr på sygdom ud af det samme velfærdsbudget på 752 mia. kr. Allerede i 2010 afholdtes 354,4 mia. kr. i sociale ydelser, der ikke skyldtes alderdom og mindst 225,6 mia. på indvandrere og deres efterkommere. Medmindre Danmark ved et særtilfælde rammer en voldsom realvækst eller en guldåre i de kommende 57 år, hvad der ikke er nogen udsigt til, da er mulighederne opbrugte ad de gængse veje, og regnskabet hænger utvetydige ikke sammen.

Supplement: Real økonomisk vækst under indvandrings-æraen: http://www.lilliput-information.com/economics/vaekst.html

English version: Economic real Growth: http://www.lilliput-information.com/Europe-driven-to-Suicide.pdf from page 21

J. E. Vig, cand. oecon.

2. november 2014 & 26. marts 2015

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s