Stort frafald og mange studieskift på de mest krævende uddannelser – Søren Pind kan ikke gøre meget ved det

De hårde videregående uddannelser er mest præget af tal, matematik, fysik, kemi, biologi og logik. Her er frafaldet stort og studieskiftene hyppige. Uddannelsesniveauet kan ikke sænkes, efter hvad der oplyses. Det er de studerende, der skal kunne magte uddannelserne. Niveauet vil ikke blive sænket af hensyn til egnetheden/eller mangelen på samme blandt de studerende, der er blevet optaget på studiet. Søren Pind melder noget i den retning.

Det er dog ikke sikkert at det holder.

Folkeskolens rekruttering af eleverne til gymnasiet er blevet påvirket af alt for store optag, af kvindepolitik, af en devalueret karakterskala, af manglende disciplin og manglende udfordringer til de dygtigste elever. Og mange af lærerne der underviser i folkeskolen i matematik og natur/teknik, har har end ikke haft disse fag som tilvalg på seminarierne.

11. april 2005 oplyste TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i naturfag og teknik.

Det sidste fører til at kvalifikationer i fysik, kemi og biologi ikke kan opbygges på laveste niveau. Intet er ændret til det bedre de seneste 10 år.

Formanden for gymnasiernes rektorforeningen Peter Kuhlmann bekræftede 9. april 2006: “…at den nylige gymnasiereform ikke har lokket flere i gymnasiet til at vælge de naturvidenskabelige fag. Det skyldes mangel på velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i Folkeskolen…” Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.

Primo april 2005 oplyste DR-teksttv, at 30 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid går med at undervise børnene. Den situation er skabt af adskillige skolelove og overenskomstaftaler gennem flere årtier siden “Den Blå Betænkning”.

JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe, 18. august 2006:

Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : ”..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”

Det betyder at kompetenserne forringes helt nede fra.

Ritt Bjerregaard og Bertel Haarder bærer et kæmpemæssigt ansvar herfor.

Ritt Bjerregaards enhedsskole. Princippet startede i nyere europæisk tid på dansk jord under den famøse Ritt Bjerregaard, der ikke selv kunne optages på Christianshavns Gymnasium, fordi hun havde et for lavt gennemsnit til mellemskoleeksamen. I faget historie kunne hun ikke svare på, hvad skæbnesvangert, der ramte Danmark i 1864. “Kunne vi ikke blive lige kloge, så kunne vi i hvert fald blive lige dumme, for lige skulle vi være”. Det var hvad enhedsskolen gik ud på. Intet andet. Men bare rolig, det hele fortsatte såmænd i samme gænge under Bertel Haarder fra 1982 i det nære samfunds navn. Og igen fra 2005 med nye tvetungede proklamationer fra samme.

Derouten startede for mange år siden (45-50) (…eller lå planlægningen heraf langt længere tilbage? – Ja), men den acceleredes op af især det store skoleforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre fra slutningen af 1970’erne, sidstnævnte i “det nære samfunds navn”, hvor den sidste rest kastedes over bord til fordel for tilfældige skolebestyrelser og fagforeningspamperiets diktatur. Dette førte til anarki ud over det ganske land, når vi ser på Folkeskolen. Samme linie måtte til sidst følges i gymnasierne, på mellemuddannelserne, på erhvervs- og fagskolerne og i de videregående uddannelser, fordi de nødvendige og helt grundlæggende kundskaber, der skulle have været tilegnet i Folkeskolen, simpelthen var ukendt stof; også når de nåede universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Bare på fagskolerne er frafaldet på uddannelserne i gennemsnit henved 40%. Marxistisk ideologi, senere multietnik sammen med internationalt falskføleri, og totalitære miljøremser tog pladsen og tiden fra bl.a. redskabsfagene læsning, skrivning, regning og vidensfagene, naturfag , teknik, biologi, geografi og historie i folkeskolen. Nye pædagogiske ideer og tilpassede talemåder er simpelthen blevet en dårlig vane for seminaristhjerner; desværre har de det til fælles, at børnene som helhed ikke lærer at bruge den bevidste del af hjernen. Al gentagelse i form af f.eks. øvelser og også disciplinen er afskaffet for år tilbage. Derimod lærer de at hævde sig eller underkaste sig flokmentaliteten.

Det er ikke sådan at vi har forsømt at advare, også for mere end 10 år siden.

Forholdet fra IQ- eller intelligens-gennemsnittet til effekten på helheden i tid og rum er straks endnu mere krævende, men mange almindelige borgere gik faktisk ud fra de ledende i landet havde en vis interesse i samt et vist overblik over de vigtigste og mest iøjefaldende sammenhænge, hvad denne udvikling angår. Dette var en vildfarelse at gå ud fra, både hvad interessen og overblikket angår, forudsat lederne tilstræber sandheden. Allerede i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 (topaktuelt efter knap 21 år, for intet, absolut intet er sket) kunne man læse en oplagt sikker analyse af virkelighedens Danmark. Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvendte i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udviklingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

Blot et lille udsnit af indlæg:

2017: Samme dag – meldinger om politikplaner om flere Nobel-priser til danskere, og om hvor skidt det går med de simpleste kompetencer

2011: Grundskolen, Gymnasiet, Kompetencerne Livstruet

2006: Langt flere skal i gymnasiet, siger Haarder

2006: Ansvarsforskydningen for fagvalget i gymnasiet holder ikke

2006: Reformpædagogik og kvindekamp er altoverskyggende helt nede fra i uddannelsessystemet

2006: Langt flere skal i gymnasiet, siger Haarder

2006: Gymnasiet passé – ingen forberedelse til det der er behov for

2015: KOLDBRAND KURERES FORTSAT IKKE MED LAVENDELOLIE

2013: SKOLE- OG UDDANNELSESSYSTEMET ER UDEN FREMTID SOM DET SER UD OG VIRKER

2013: Formanden for Danske Skoleelever Agnete Vielberg Hansen har mere reel indsigt end ministeren og professor Niels Egelund

2012: HVOR SLEMT DET STÅR TIL MED REKRUTTERINGEN TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE: Her nogle ganske få eksempler fra ‘politikernes opbevaringsventesal’ uden for de lediges rækker på kort sigt

2012: Det hjælper ikke at hælde nogle milliarder i uddannelserne og lukke flere ikke-vestlige ind – der skal træffes skelsættende beslutninger og skæres hårdt igennem, inden alt er ødelagt

2011: Seminariernes deroute

2010: I 2005 afgik det danske gymnasium ved døden

2008: Adfærdsvanskelige og psykisk syge sluger skolebudgetterne

2007: Ungdom uden store ambitioner, gymnasium uden krav

2006: Endnu flere gymnasiefejl – Mads!

2006: Uddannelse på vrangen – fri, ‘gratis’ og derefter

Da ingen andre danske medier eller blogge bringer denne information, ville det være fremmende om du sendte den til dine kontakter:
Foreslå dette indlæg til dine kontakter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s