English Version: https://dissidentpress.wordpress.com/2015/01/13/paris-the-ceremonies-for-peace-continues-and-the-reactions/
1 million på gaden i Paris med 50 stats- og regeringschefer i front. Det er er ny slags moderne solidaritet, kaldes det. Men solidaritet med hvem? Først undersåtterne i gaderne nogle dage i træk. Dernæst eliten, toppen og nye folkemængder i gaderne.
Det var effekten af de grufulde kriminelle handlinger. Der er jubel i islamistiske kredse. Én ting er det udvidede tidsspænd som handlingerne forløber over denne gang med en fordeling af angrebene på flere punkter, dernæst politi-flerdags-jagten og ikke mindst ordensmagt-demonstrationen, så følger den folkelige selvdyrkelse, flæberiet og falskføleriet for udstillingen i gaderne, og endelig som kronerne på værket mødte 50 stats- og regeringschefer op. De rejste til Paris og stillede op, de fleste i mørke klæder, men med tydeligt skiftende tilgang til det passerede, til fotografering og TV-optagelser. Fejringen, solidariteten, universal-menneskeretten, sorg, fællesfølelserne, i alt fald den politiske fortrolighed, intimiteten, de var med alle sammen, sammen. Om lederne levede op til attitude-træningen blandt undersåtterne ligefrem med gensidige omfavnelsesgreb, så vi ikke meget af. I alt fald to af dem i front var ikke motiveret til en omfavnelse, for sure.
![01_Paris[1]](https://transeurabia.files.wordpress.com/2015/01/01_paris1.jpg)
7. juli 2005 angrebet på Londons sagesløse indbyggere havde kun lidt tilfælles med bladtegner-angrebet i Paris. Der var i 2005 angreb med bomber på både en dobbeltdækkerbus og tre S-tog:
Den første eksplosion skete i undergrundsbanen mellem stationerne Liverpool Street og Aldgate East.
Den anden eksplosion skete i undergrundsbanen mellem King’s Cross St. Pancras og Russell Square.
Den tredje eksplosion skete i undergrundsbanen ved Edgware Road.
Den fjerde skete i en dobbeltdækkerbus i krydset mellem Tavistock Square og Woburn Square.
52 civile omkom og mere end 700 blev såret
En større udbredelse af terroren var allerede begyndt i 2005, så effekten kunne ses mere og længere på medierne. En anden særlig effekt, som ikke mange med vestlig vanetankegang indså i 2005: Lige netop Edgware Road var indbyggermæssigt allerede i 2005 utroligt koncentreret med mellemøstlige og afrikanere – jeg opholdt mig der tilfældigt cirka en time lige netop en uge før bombningerne og så også den gyldne kæmpesabel i front i udstillingsvinduet til stamcaféen med vandpiberne. Ved netop at dræbe i områder med storkoncentration af ligesindede eller mange af samme religion opildnes der til kamp og krigsengagement blandt potentielle rekrutter. Dette stemmer med islamisternes tænkemåde. At dræbe deres egne er mindre bekymrende. Universalretten har her et ganske andet indhold. Og reaktioner på terror-angrebene i Paris har kun én effekt på terroristernes ageren, de opildnes.
transeurabia 