BEFOLKNINGSOPGØRELSEN ER BEDRAG

Befolkningsstatistikkens i nyere historisk rids:

I 1989 gjorde vi opmærksom på, at de officielle antalsopgørelser af indvandrerne ikke var egnede til at beskrive virkeligheden, og optællingsmæssigt var sondringen mellem adkomstgrundlagene, asylant og indvandrer, fuldstændig meningsløs, også når tids-perspektivet blev medinddraget. Vi gav dengang nogle nødvendige rettelsesforslag, og fra denne tilrettede beskrivelse af den danske virkelighed viste vi en prognose for, hvorledes befolkningssammensætningen ville kunne komme til at se ud i år 2020, såfremt udviklingen fortsatte som dengang.

De ca. 157.381 fremmede i 1989 ville, hvis det fortsatte, komme til at udgøre godt 1 million fremmede i år 2020. Det officielle Danmark angav antallet af fremmede uden-landske statsborgere dengang til 87.381 eller godt 44 pct. mindre end det af os anførte antal i 1989. Fra officiel side ulejligede man sig ikke med at se på fremtidsperspektivet. Vor fremskrivning i 1989 byggede på de mest beherskede forudsætninger.

Først i 1991 fandt det officielle Danmark det passende at præsentere en undersøgelse af forholdene.

Men bemærk, at med Betænkning nr. 1214, Bedre statistik om flygtninge og indvandre-re, redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og ind-vandrere og Danmarks Statitiks statistiske undersøgelser nr. 43 Indvandrere og deres efterkommere i Danmark, 1991, blev der foretaget en ganske uforståelig drejning af hele beskriveapparatet på feltet befolkningens optælling.

Den borgerlige 2001-regerings støtteparti, der havde forud foranlediget betænk-
ningsarbejdet via spørgsmål i salen til den ansvarlige økonomiminister, kontrollerede ikke betænkningens indhold og dens forslag. Det nye, der kom til, gjorde fejlene i for-hold til virkeligheden endnu større end hidtil.

Statistiske Undersøgelser nr. 43 med titlen ‘Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’ fra Danmarks Statistik (DS) beskrev den hidtidige statistiske håndtering af asylanter og indvandrere til landet som mangelfuld, tilsyneladende i tråd med kritikken. Dette erkendtes indirekte, uden at der blevet gået i detaljer i Statistiske Undersøgelser nr. 43, men der kom andet til. Selvfølgelig kunne dette fatale faktum ikke så godt præ-senteres af det officielle Danmark, så man hørte ikke meget til denne undersøgelse.

Konsekvenser af alene undersøgelse nr. 43 er bl.a.: Ad ’efterkommere’ s. 21 (i kilde nr. 2) henregnes børnene som danske. Efterkommere får også børn (’nej, hvor besynder-ligt sjovt!’), som det ses af tabel 15, s. 21, 1. afsnit i Statistiske Undersøgelser nr. 43, 1991 (kilde nr. 2 nedenfor): (et citat) ”Ikke alle børn der fødes af indvandremødre er efterkommere. Hvis deres juridske fædre (mit: vel juridiske fædre) er danske, hvoraf nogle vil være efterkommere og andre danske efter samme betragtning som indvan-drere, henregnes børnene som danske. At antallet af efterkommere med tilgang gen-nem fødsel (opgjort i oversigtstabel 8) er mindre end antallet af levende fødte af ind-vandrere og efterkommere tilsammen skyldes først og fremmest effekten af disse for-hold…”(citat slut). Herefter stemmer befolkningsregnskabet ikke længere, således at folketallets ændring er lig med forskellen på antal fødte og antal døde i året tillagt eller fratrukket netto-ind- eller udvandringen i året.

Ikke alene forældretilknytningen, der for et ukendt antal individer på ukendt inititativ, var blevet droppet i 1970’erne af CPR og eventuelt senere søgt genoprettet, var et kæmpe-problem, men med de nye begreber blev alle forhold knyttende sig til genetikken og dermed den etniske tilknytning umulige at spore pålideligt i befolkningen i Danmark.

Man havde forsøgt at få cpr.registret re-etableret efter familietilknytningen var blevet delvis droppet af CPR engang i 1970’erne (se oplysningen: ”Missing embedded poin-ters…” p. 4 i kilde nr. 1 nedenfor).

Som det ses lykkes det netop at få droppet mere af familietilknytningen og den gene-tiske tilknytning i andet forsøg med kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ fra 1991 (2. generationen efter indvandrerne rubriceredes pr. automatik som danske), og fødestedskriteriet indførtes af den såkaldt liberale regering i forsommeren 2004 lige op til sommerferien, uden offentligheden hørte et ord. Efter § 1: Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget. Bemærk, at dansk er ikke defineret i den netop anførte paragraf – jurister der udformer love og ansvarlige ministre og politikere, der henholdsvis underskriver dem og kontrollerer deres indhold, siges ellers at være ret så minutiøse. Hensigten kunne være at sidestille ’dansk’, ‘dansker’ med ‘dansk statsborger’ eller med person med opholdstilladelse i Danmark, som det nu synes at være blevet til i medierne.Tidligere henvistes til dansker-definitionen, som ikke mange længere kan huske eller genfinde i lovene: ‘At være dansk’ indebærer nemlig at individet har ‘dansk statsborgerskab’ og tillige har individet mindst én forældre, der ligeledes er ‘dansk statsborger’ og ‘født i Danmark’. Indfødsretsloven er ændret uden nogen oplysning endsige folkelig debat 4.-7. juni 2004: Bekendtgørelse nr. 422 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28974. At fordele udenlandskes børn født i Danmark på grupperne, danske og udenlandske, var i øvrigt sket siden 1991. Var det hvad skulle fanges af den nye bekendtgørelse?

1991: I stedet præsenteredes nu nogle nye opgørelseskategorier, som udlændingene skulle forsøges opgjort i for angiveligt at sikre racial og etnisk desegregation. Kategorierne (“indvandrere” og “efterkommere”) var dels ulogiske, ikke dækkende eller entydige dels ikke knyttet direkte til de hændelser, der følger af lovgivningen. Dette gjor-de vi straks opmærksom på var væsentlige fejl, der fuldstændigt ville fortegne billedet, hvis de blev brugt og fortegningen ville øges over tiden. Desuden var tællevariablene blevet data-drevne – d.v.s. flydende begreber uden fast indhold -, bekræftede professor i demografi Hans Oluf Hansen ti år senere (2001, kilde nr. 1).Professoren fortsatte fem år senere:”Cpr-registerets og Danmarks Statistiks definitioner af Indvandrere og efter-kommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelser af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet folks etniske tilhørsforhold” (Danskeren nr. 1, februar 2006, side 6).

Nogle af konsekvenserne af ulogikken kunne antalmæssigt læses direkte i nævnte sta-tistiske undersøgelser nr. 43. Den meldte officielt (pr. 1/1 1991) 160.641 “udenlandske statsborgere”, 224.298 “personer født i udlandet”, 190.688 “indvandrere” og 39.368 “efterkommere” (når alle nationaliteter medregnedes, men vel at mærke kun første ge-neration efter indvandrerne). Vi fastholdt (1991) at udlændingeopgørelsen eller stats-borgerskabsopgørelse, der derudover medtager de naturaliserede og børnene født af de naturaliserede, måtte være det rigtige grundlag.

Befolkningsstatistikregistret, som det hele byggede på, var fortsat særdeles fejlbehæf-tet. Ikke desto mindre præsenteredes nu på dette mildest talt særegne grundlag en officiel 30 års-prognose (Nyt fra DS nr. 348 1991). Atter udsendte vi vort bud på, hvorledes virkeligheden var (i 1991), og perspektivet kunne forventes at blive i år 2021, såfremt udviklingen fortsatte. Det var mildest talt ganske anderledes end det officielle billede.

Vi fastholdt, at alle fejlene for så vidt angik udgangsbestanden af udenlandske oprin-delser i 1991 heller ikke var rettet, og vi fastholdt, at den officielt anvendte prognose-metode indplacerede de kommende generationer af fremmede fejlagtigt i gruppen af danskere allerede efter anden generation. Landegrupperingen var med nr. 43 bekvemt blevet ændret første gang, således at det officielle fremmedantal i stedet kunne opgøres til 109.000 pr. 1/1 1991. Vor sammentælling viste, når vi valgte samme nye gruppering, 147.472. Den officielle prognose viste sig afhængig af prognoseforudsætnin-gerne fra 324.000 til 438.000 i år 2020.

Vor Lexis-prognose viste fra 872.855 til 1.009.556 i år 2021 i de mest forsigtige alter-nativer. I følge den officielle prognoses tabel 2 (Nyt fra DS nr. 348 1991); var der i 1997 172.000 “indvandrere” og “efterkommere” fra mindre udviklede lande i Danmark. Hertil skulle så lægges 158.000 fra mere udviklede lande. Landegrupperingen er så vidt det kan konstateres ændret igen i 1997 forhold til i 1991. Så kan flere udlændinge indplaceres i gruppen “mere udviklede landene”. Herved skrider sammenligningsgrundlaget. ”Vi vil da nødig tro dette skulle være tilsigtet”. Måske skal det i det offentlige rum tilskrives “Udviklingen”, “Tiden”, der fordrer det hele ses i en anden sammenhæng, og så er der de stadigt vekslende anbefalinger fra FN. Vi kan ikke bruge det til noget.

Dette fortsatte med EU-udvidelserne mod øst. Her er flere østlige pludselig blevet til vestlige lande. I ‘Befolkning og valg’ 1997: 16 fra DS oplyses i første afsnit, at antallet af “indvandrere” og “efterkommere” siden 1991 er steget med 107.000. Heraf med 62.755 fra mindre udviklede lande. Dette følger af tabel 6 og tabel 7. Hele omkalfatringen, som følger af disse “flydende begreber”, fører til, at det officielle antal “indvandrere” og “efterkommere” nu måtte ændres for perioden 1993 til 1997. Den officielle historien måtte altså skrives om.

De reviderede totalantal er fra ca. 4.400 til ca. 6.450 mindre i de enkelte år i forhold til, hvad der ellers har været angivet i de hidtil offentliggjorte oversigter og i politikernes beslutningsgrundlag i perioden. Det understreges flere steder i Nyt fra DS 1997:16: Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om definitioner, som er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om den herboende befolkning, blandt andet med hensyn til fødested og statsborgerskab. Oprindelsesland er således det land, som den fremmede selv hævder at stamme fra. Resultatet af den officielle prognose viser pr. 12/12 1997, at 471.000 “indvandrere” og “efterkommere” kan forventes i Danmark i år 2020.

Her skal det supplerende oplyses, at vor indvending imod fordanskningen via papiret af de fremmedes børn i prognoseperioden var blevet delvis tilgodeset, men kun med før-ste generation.
Desuden havde man i en række tilfælde fundet det fornødent at lade kategorien “uoplyst nationalitet” figurere som indvandrere i modsætning til tidligere.

1998 var sat i fertilitetens tegn: Vi kan oplyse at vi med nyindretningen af ’tælleappara-tet’ havde vi fået den nye opsamlingsgruppe “øvrige”. Opsamlingsgruppen ser ud til skulle præsentere DS’s bud på antal etniske danskere. Små slag, intet overraskende nyt. Fertiliteten blandt de fremmede er i den officielle prognose sat til 3,248 barn pr. fremmed kvinde (bemærk præcisionen),knap 1,8 barn pr. dansk kvinde. Disse tal er henholdvis for lavt og for højt, hvilket vi har påpeget gang på gang,
bl.a. i http://www.lilliput-information.com/economics/indva.html. I december 1998 kunne vi i udgivelsen fra Danmarks Statistik (DS) “Indvandrere i Danmark” tabel 2.1 side 18 læse, at for befolkningen som helhed var fertiliteten 1,7-1,8, og for indvandrere fra min-dre udviklede lande 3,2-3,5. Dette stemmer ikke med angivelserne tidligere på året, og præcisionen er væk. Fertilitet er netop ikke et flydebegreb, som vi skal se i næste afsnit.

Officiel befolkningsfremskrivning maj 2002 og maj 2007 viser konsekvensen af syste-met:

Fremskrivninger fra 30. maj 2002 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf antal: 1.069.777 i prognosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf til antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050. Det synes vi var lidt morsomt: Antallet falder fra 2040 til 2050 uanset at nettoindvandringen forudsættes fastholdt. Det skyldes ikke andet end, at det nye antal, der hvert år optælles som danskere uden at være det, blot vokser hurtigere end nettoindvandringen.

2007 og 2008 kom atter i fertilitetens tegn:

I 2007 fødte de fremmede 2,5 barn i gennemsnit pr. kvinde i følge Rune Stefansson, kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik, rst@dst.dk. I 2008 fødte de frem-mede sågar under 2 børn pr. kvinde i følge; Anita Lange, kontorchef i Danmarks Statitik. Og det danske gennemsnit (måske den totale fertilitet i landet) blev angivet til 1,85 barn. Her er ingen overensstemmelser mellem angivelser. I øvrigt er det blevet meget smart at bruge begreberne fertilitet og fødselsrate frit og i flæng, hvilket naturligvis er ganske uholdbart. Totale fertilitet i DK og subtotale fertilitet i delpopulationer i Danmark forud-sætter fertilitetsundersøgelse af repræsentative udvalg ved interviews. Udvalget for interviews skal f.eks. være stratificeret og omfatte alle de aldersbetingede fertiliteter blandt kvinder i de fertile aldre i den pågældende delpopulation. Der ses ingen sådan officiel fertilitetsundersøgelse udført/offentligjort i mange år i Danmark. Derimod er det blevet udbredt i flere vestlige lande og også her, at fertilitetsmål udført andetsteds og endog fødselsraterne omregnes til en slags teoretiske fertitetsmål.

Ved at korrigere for en mere eller mindre arbitrært valgt aldersfordeling udregnes nogle tænkte fertilitetstal. Dette findes ikke holdbart:

1. Fertiliteten forudsætter svar fra kvinderne i de fertile aldre om antal børn, ønsker og forventninger om flere børn på et givet tidspunkt eller i givet kort tidsrum mens interviewene gennemføres.
2. Fertiliten opgøres ved omfattende interviewundersøgelse til sikring af holdningernes pålidelighed.
3. Fertiliteten er ligeledes fx påvirket af kultur, traditioner, uddannelse, love, prævention, og den er givet aldersfordelingen på interviewtidspunktet/i tidsrum omkring interviewene.

Den angives af DS 2011-2013 til 1,7524, 1,7292, 1,6687

Fødselsraten er antallet af fødte i en gruppe i et år divideret med antallet i den pågæl-dende befolkningsgruppe. Fødselsraterne tager ikke og skal ikke tage højde for alders-fordelingen eller de adspurgtes svar ind som forudsætninger.

Det var unægteligt svært at følge med:

Ikke ligefrem en Birdie – naar vi gaar efter kendgerningerne

I alle landene omkring os lå det officielle antal børn pr. vesteuropæisk kvinde på 1,2-1,3 – i Tyskland, Spanien og Italien endog lavere. De fremmedes børn født af 2. og 3. gene-ration af ikke-vestlige benævnes danskes børn i opgørelserne. Dette stemmer ikke. Se ikke-vestliges børnefødsler i Storbritannien:

Britain’s highest birth rates among migrants, 9. dec. 2007:
http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1571969/Britains-highest-birth-rates-amongmigrants.html# (se tredje afsnit):
“The birth rate among women born in Pakistan but living in the UK is three times higher than that among British-born women, the figures will show…”

Rumænske kvinder i Storbritannien:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2551531/Romanian-women-highest-fertility-rate-EU-experts-say-Britains-support-children-acts-draw.html
“Total fertility rate – average number of children they can expect to have – for Romanian women in England and Wales is 2.93…”

Vort bud på perspektivet:

Besynderligt nok det samme (i 1998) som 9 år forud uanset de to Balkankrige, der førte ca. 45.000 til Danmark. I februar 2006 fik lejlighed til at lave en korrektion byggende på statsborgerskabsopgørelsen og antallet af tildelte danske statsborgerskaber, idet sidst-nævnte fra da af alle kunne hentes tilbage til året 1979 i Danmarks Statistiks Databank, hvortil enhver kunne få gratis adgang.
Nu kan årets tildelte danske statsborgerskaber fordelt på samtlige repræsenterede na-tionaliteter ikke hentes længere hos DS. Vor korrigerende retro-analyse viste i alt knap 700.000 fremmede med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2006, når de naturaliserede og børnene herefter medregnedes.
Årlige optællinger af antal fødte børn i året (en fødselsårgang) fordelt på forældrenes oprindelse offentliggøres ikke som rådata af Danmarks Statistik ’af gode grunde’. Kun antallet i den samlede fødselsårgang.

Efter vort seneste ajourføring af status den forventede udvikling:

I Danmark i dag er der ikke-vestlige indvandrere, naturaliserede og naturaliseredes børn foruden de illegalt indvandrede. Fremmedgruppen kunne i 1989, i 1991 og fortsat 1998 forventes at udgøre godt 1 million omkring år 2020, hvis udviklingen fortsatte som dengang, kunne vi skrive i vort nyhedsbrev nr. 3, september 1998.
Det kan vi ikke længere: Det forventede antal skal øges til 1.277.000-1.796.000 i 2020, forudsat at den nuværende (25. september 2008) udvikling fortsætter.

Kilder:
1. Hansen, Hans Oluf & Längerich Karsten (2001). Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply. Published in Proceedings of Sym-posium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Sta-tistics Denmark, January 22-24, 2001.
2. Pedersen, Lars (1991). Statistiske Undersøgelser nr. 43 Indvandrere og Efterkommere i Danmark, Danmarks Statistik, oktober 1991, ISBN 87-501-0819-0 ISSN 0039-0682.

Supplement:

Befolkningsrelateret forskning ikke mulig i Danmark:
http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret-forskning-i-DK.pdf

Sarkastisk gennemgang over samme tema uden klart afgrænsede emner:

HVORFOR BEFOLKNINGSOPGØRELSERNE OG MANGE ANDRE OFFICIELLE FAKTAOPLYSNINGER ER I UDU – LIDT MORSOMT INDSLAG INDIMELLEM

J. E. Vig, cand. oecon.
25. september 2008

PS: Befolkningsopgørelsen for året 2017 – udført så korrekt det er muligt:

https://transeurabia.wordpress.com/2018/02/09/tilstromningen-af-indvandrere-og-asylanter-til-danmark-i-2017-opgjort-korrekt/